Tjek vandstand inden du kører til Als Odde

Vil du have trailerbåden med til Als Odde ved Mariagerfjord, så er det en god ide, at tjekke vandstanden i fjorden / ved Odden. Da jeg var der i går, var der så lavvandet at jeg ikke kunne søsætte min lille jolle. For at sætte jollen i vandet, skulle traileren ud over betonpladen. Jeg kunne ikke lige gennemskue hvor blød bunden var. Der var heller ikke nok vand til at jollen ville kunne flyde.

Der var faktisk mangel på vand. Der har været lavvandet i fjorden nogle dage, men jeg havde ikke lige forudset at der manglede så meget.

Vandmangel ved Odden
Ruserne ligger højt i år
Ellers et fint slæbested når der er vand

Du kan tjekke vandstanden på DMI.dk

Link til beskrivelse af slæbestedet ved Als Odde – Klik her

I stedet for at døje med at få båden i der, kørte jeg til Egense og søsatte der. Tog en tur ud og ledte efter makreller.

Det blev til 10 pæne makreller inden vinden tog til og der blev noget ujævnt. Der kom en sydlig vind, så det blev lidt bøvlet at ligge i renden. Dagens startede ellers med helt vindstille.

Men ellers en fin dag på Limfjorden

Lignende artikler