Dagens tur gik til den ny mole i Frederikshavn. Der er nu lavet sti, så vejen ud til molen er blevet kortere. Der er nu “kun” 2,1 km at gå til molehovedet.
Det er en flot augustdag. Der var dog desværre ikke mange fisk. Jeg fik en enkelt makrel og et par fjæsinger. Søren fik en enkelt skrubbe og et par fjæsinger.
Vi havde håber på at finde lidt fladfisk og måske en torsk eller to.
Vi fiskede med bundforfang og børsteorm. Jeg hentede børsteorm lørdag og fik dem pakket med en del ormejord ved forhandleren. Så holder de sig væsentlig bedre og kan gemmes et par dage inden de bruges til fiskeri.
Der er flot på molen, men jeg vil nok ikke anbefale folk som har problemer med bentøjet, at fiske fra molen. Der er langt at gå og hvis der, som idag er mange folk på molehovedet, er man nødt til at kravle op på de store sten og fiske derfra. Det kan godt være lidt småfarligt og bøvlet at stå på stenene. så pas på derude.
Når man går ud på molen, kan man få kig til de store platforme, som skal ophugges / ombygges