Dagens tur gik til Bønnerup i håb om, at vi kunne finde lidt fladfisk. Det kunne vi så ikke. Det blev kun til en enkelt ising, som kom med hjem. Vi fangede også nogle små isinger som kom ud igen.
Men istedet fik vi masser af fjæsinger. Vi kom til at tale om, de kunne bruges som madding. Jo det kunne de. Vi skar en fjæsing i strimler. Den er meget holdbar som agn. Vi fangede fjæsing og ulk på fjæsingstrimler. Også et par enkelte små ising bed på fjæsing.
Jeg tog en del fjæsinger med hjem. De største blev til filet, som skal på panden. De små blev skåret i strimler, som skal bruges i forsøg som madding efter torsk m.m. Jeg ved ikke helt hvor godt det er, men nu skal det prøves. Hvis det her går til held, så er det nemt at finde agn.
Vi undrer os faktisk over, at der er så få fladfisk sommer og efterår. Vi fiskede på forskellige vanddybder mellem 3 og 11 meter.
Strimlerne af fjæsing blev pakket med papir i lag. En tur i fryseren og så håber jeg at de er til at skille ad når de skal bruges.
Men bort set fra det, så er fjæsingen er en god spisefisk.
Hvis du behandler fisken på den rigtige måde, kan du nemt skære fileterne af den uden at stikke dig.
Hold fast i fjæsingens hoved med en tang, (stik det ene ben af tangen ind i munden på fisken, så har du godt fat) og brug en skarp filetkniv til at skære fileterne af fisken.
Vupti, så har du et par velsmagende fileter.
Her er en af opskrifterne, som jeg har lavet dem:
If you cant beat them – eat them