Fisker du i Ørnedalen på sydsiden af fjorden, kan du gå lidt længere ud mod øst.
Der ligger Skovsgårds Hage, der markerer slutningen af bugten.
Det er også en god, men ofte noget overset fiskeplads.
Her kan der fiskes ud over sejlrenden, samtidig med at der kan fiskes over nogle store muslingebanker.
Der kan fiskes i stort set alle vindretninger, da der jo er 3 sider på hagen.
Her er gode muligheder for hornfisk og ørrede.