En stille lørdag i august var jeg en tur med Per på Limfjorden. Vi fiskede fra Egense og ud mod Hals Barre fyr. I renden var der masser af makreller i dag. 136 makreller kom med hjem.
En del små makreller blev nænsomt sat ud igen. De fleste gange forfanget kom i vandet, nåede det ikke bunden før det var fyldt med makreller.
Det var helt vildt så mange makreller der var idag. Vi fiskede i godt 2 timer for at fange mere end 136 makreller. Og, man skal huske at stoppe i tide. Der er ikke grund til at fange flere end man vil bruge.
Vi slap stort set for fjæsinger. Tror at vi kun fangede en 5 – 10 stykker af dem. Det er faktisk rart at være fri for dem.
50 stk. af dagens makreller. Der er til både røg og grill.
Udsigt ud over et flot Kattegat
Klar til makreller
Udsigt til mellemfyrene
Da vi kom tilbage til Egense Sejlklub, havde de aktiviteter med vand og waders, sejl sikkert og meget mere. Det var så lige muligt at fange en pølse. Ikke så ringe.
En god dag med stille og godt vejr, samt ikke mindst, mange fisk.