Egense og makreller 31 juli 2020

Dagens tur gik til Egense i håbet om, at finde et par makreller. Den seneste tid har jeg haft en del nul ture, så det kunne være godt at få noget fleks på stangen.

Søsatte i Egense Sejlklub. De har et godt slæbested og det er et godt sted at komme.

Første bud var en ny rekord. 8 cm sild på et 27 grams blink. Utroligt hvad de hopper på.

Lille sild – stor blink

Sejlede rundt et par timer uden at mærke noget.

Fiskede i renden fra Hals / Egense og ud forbi mellemfyrene.
Trollede en tur nord på og prøvede forskellige dybder. Her midt på dagen er der langt mellem fiskene.

Renden ud mod Hals Barre plejer at være et godt spot til makreller på denne årstid.

Ved middagstid lykkedes det at finde 3 makreller mens frokosten blev fortæret. Lod forfanget hænge i vandet. Det gav resultat. 3 pæne makreller hoppede på.

Det var så også de eneste jeg fik i dag. Lagde mærke til at de andre både heller ikke havde held med fiskeriet i dag.

Der er åbenbart langt mellem fiskene på østkysten i tiden. Jeg har ikke haft meget held den seneste tid. Men har også en ide om, at man skal ud tidlig morgen, Eller sen aften tæt på solnedgang.

En af dagens makreller
Et par glimt fra dagens tur

Lignende artikler