Måge på krogen

August 2018.

En fisketur går ikke altid som forventet.

Tirsdagens tur gik til Bulbjerg i håbet om at finde en havbars.

Sådan skulle det ikke gå. Det blev i stedet en måge som kom på krogen.

På et tidspunkt hvor jeg kaster ud, kommer en af riderne (måge) desværre til at flyve ind i snøren. Den blev viklet ind og røg i vandet.

Jeg håbede på, at den kunne komme fri ved egen kraft, men det kunne den desværre ikke. Så da jeg halede ind, mødte blinket den jo på et tidspunkt. Det gav en masse postyr og stort set alle fugle på fjeldet lettede og fløj omkring os. Fuglen kom med ind og med hjælp fra Søren og en anden fisker fik vi den viklet fri, næsten uden skader, så den kunne slippes fri igen.

Riderne flyver tæt og desværre ramte en af dem snøren.

I befibbelsen fik vi ikke lige taget et billede af den særprægede fangst.

Hvis du møder en måge med klap for øjet, så er det nok den. 

Jeg håber at den kommer sig over oplevelsen.

Det er nok en af de arter, som jeg ikke havde håbet på, at få på CV’et.

Desuden blev der ikke fisk til mig. Søren fik et par store makreller.

Lignende artikler

Skriv et svar