Mellem Kongsdal Erhvershavn og Kongsdal lystbådehavn, er der en grusvej som går tæt langs vandkanten.
Her er let adgang til fjorden.
Hvis du vadefisker, så pas på. 2 skridt og du står i vand til livet. Der bliver hurtigt dybt.
Godt sted at spinnefiske og ligeledes med bombarda.
Fluestang er besværlig på grund af at man ikke kan komme ret langt ud i vandet. Skrænten ned til vandet er høj, så der er stor sansynlighed for at fluen får fat i græs m.m. i bagkastet.
Her er mulighed for ørrede og hornfisk.
Ved Kongsdal er fjorden meget bred.
Kongsdal lystbådehavn ligger for enden af omtalte grusvej.
Fra lystbådehavnen Kongsdal og østpå er der et godt stræk med mange pladser til godt fiskeri.
Der er meget vekslende bundforhold, som særligt i starten fra lystbådehavnen virker blød og mudret.
Senere kommer der både sten, ålegræs og muslingerev – og et spændende fiskeri omkring ”Hullet”, som er en lille naturskabt stenhavn.
Jeg har ikke selv fisket på østsiden af Kongsdal, men jeg ser tit lystfiskere som vadefisker på strækningen.
Jeg kender lystfiskere, som i foråret har succes med ørrede og hornfisk der.