AIS – godt udstyr også i lystbåde

AIS til lystsejlere og fiskejoller , er en god investering. Det giver ekstra sikkerhed. Vi kan se andre og andre kan se os.

Jeg har købt AIS, fået det installeret og er meget overrasket over hvor godt det virker.

For ca. 3.000 – 3.500,- kr har man både sender og modtager. Jeg købte en “em-track” Der medfølger GPS antenne og så købte jeg en lille VHF antenne. Man skal have indtastet sit mmsi nr, kaldesignal og bådens data. Man kan enten få leverandøren til at indtaste det, eller sætte pc’en til via usb stik. Det er rimeligt nemt at få opsat.

Så skal det bare 12 volt til og man sender og modtager informationer via GPS antennen og VHF antennen. Den kan køre sammen med bådens VHF og eksisterende VHF antenne, men så skal der monteres en splitter, men den er faktisk dyrere end sættet her, så jeg kan anbefale at gøre det på denne måde med en em-track.

Så blev den koblet sammen med kortplotteren via nmea. Den virker med både 0183 og 2000.

Lille boks som er nem at montere.
Lille VHF antenne som sørger for at sende og modtage signal
AIS data på kortplotteren
Info om AIS transponderen

Der kommer undervejs info på plotteren om andre skibe. Hvis man samtidig henter app’en MarineTraffic og opretter sig der, så kommer der også info på telefonen over hvor man er og hvor man har været. (Det er nok mest legetøj)

AIS er en sikker og billig ekstra sikkerhed på vandet.

Jeg handlede gennem Hobro Marine / Kamas Hobro. Fik et godt tilbud og god hjælp til opsætningen. Det kan anbefales at tale med Rune der.

Lignende artikler